11. januar 2007

Helt fremme i skoene

Det er ikke for at blære mig eller spille smart, men så så man lige mig! Jeg har fået en iPod nano i julegave og ikke for noget vel, men den er fandme bare for lækker - så enkelt er dét bare.

Fornemmelsen af at hive den op af lommen midt i myldretiden i Metroen og lade tommelfingeren glide hen over det genialt udtænkte, lydløse hjul, der både kan styre menuen OG lydstyrken, giver næsten gåsehud. Min er så for øvrigt postkasserød - en special edition, hvor en del af prisen går til kampen mod HIV i Afrika. Så har samvittigheden det også bedre, mens jeg står dér og viser dyret frem for alle, der gider se det...

Og det gør de - for min er jo anderledes, speciel og interessant- den er jo RØD!

Jeg ved godt, at det er åndsvagt, tøset og ikke specielt cool at flippe ud over en iPod nano, der har været på markedet i årevis, - men som tidl. beskrevet herinde, så er min latenstid på gadgets helt urimelig lang. Jeg opdager som oftest, at noget er "in" eller "hot" cirka samtidigt med at alle andre har besluttet, at det ikke er det mere, hvorefter jeg køber det i den tro, at jeg så styrer for vildt! (det udtryk er vist også på vej ud?)

Men lad mig lige nyde min RØDE nano et øjeblik endnu, lad mig tro, at jeg er den første på kloden, der har opdaget dette lille sexede vidunder og lad mig have glæden, suset og den kildrende fornemmelse lidt endnu - den kan tidsnok forsvinde.

(har forresten lige set, at Apple snart lancerer iPhone, som kan erstatte både iPod og iPod nano - jeg kan bare ikke vinde)