15. marts 2015

Temakage: rejser, golf og bridge


Min far fyldte 80 år den 14. marts, og han skulle selvfølgelig have en kage! Og da han elsker at rejse og spille golf og bridge, skulle kagen afspejle dette. Bundene er mudcake chokoladebunde og fyldet hindbærmousse. Fondanten, som jeg har lavet overtræk og figurer af, har jeg selv lavet, og det er faktisk slet ikke så svært, som man skulle tro - og så er det væsentligt billigere end den købte fondant. 

Her kommer opskriften på kagen: 

Bundene: (laves min. tre dage før kagen skal bruges)
Jeg gik ud fra skemaet her, og valgte str. 25 cm rund - selv om min kageform faktisk er 28 cm. Det gjorde jeg, fordi jeg kun ville have to bunde med fyld imellem i stedet for tre. 


Mudcake bunde
Tænd ovnen på 160 grader, smør bageformen og for den med bagepapir.

Smør, chokolade, vand og kaffe kommes i en gryde og smeltes ved lav varme. Mel, selv-hævende mel, kakao og natron sigtes sammen i en skål. Tilsæt sukker og bland det hele godt. Æg, olie og kærnemælk røres/piskes sammen med en gaffel.

Bland ægge/kærnemælks-massen og chokolade/smør-massen med resten. Brug en stor ske eller dejskraber. Kom dejen i bageformen og bag den som nævnt i skemaet. Hold øje med ovnen - der kan være 5-10 min forskel fra opskriften til din ovn. Kagen skal være fast, men gerne en lille smule svampet i mindten, når du presser lidt ned på den. 

Kagen bliver bedst, hvis den får lov at hvile et par dage i køleskabet. Husk at pakke den godt ind, så den ikke tager smag fra andre madvarer.

Det kan være rigtig svært at finde selv-hævende mel i Danmark, så jeg bruger en opskrift fra Nigella Lawson: 215g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt. - See more at: http://udeoginde.blogspot.dk/#sthash.0BSsjasb.dpuf
Tænd ovnen på 160 grader, smør bageformen og for den med bagepapir.

Smør, chokolade, vand og kaffe kommes i en gryde og smeltes ved lav varme. Mel, selv-hævende mel, kakao og natron sigtes sammen i en skål. Tilsæt sukker og bland det hele godt. Æg, olie og kærnemælk røres/piskes sammen med en gaffel.

Bland ægge/kærnemælks-massen og chokolade/smør-massen med resten. Brug en stor ske eller dejskraber. Kom dejen i bageformen og bag den som nævnt i skemaet. Hold øje med ovnen - der kan være 5-10 min forskel fra opskriften til din ovn. Kagen skal være fast, men gerne en lille smule svampet i mindten, når du presser lidt ned på den.

Kagen bliver bedst, hvis den får lov at hvile et par dage i køleskabet. Husk at pakke den godt ind, så den ikke tager smag fra andre madvarer.

Det kan være rigtig svært at finde selv-hævende mel i Danmark, så jeg bruger en opskrift fra Nigella Lawson: 215g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt.


Fyldet:
Fyldet er hindbærmousse, som fx kan købes hos Frederiksberg Købmanden. Den smager fantastisk, og er meget nem at have med at gøre. Først piskes 500 ml piskefløde til skum. Så blandes moussepulveret med 100 ml vand og det blandes så efterfølgende i flødeskummet. Jeg har brugt en hel portion som fyld i min fars golf-rejse-kage.




To dage før kagen skal bruges, tages den ud af køleskabet, og skæres igennem, så du nu har to bunde. Den ene lægges i en kagering foret med kageplast, og så kommes hindbærmoussen oveni. Læg så den sidste bund på, og stil i køleskabet et par timer, til moussen har sat sig. 




Smørcreme:

To dage før kagen skal bruges, skal den smøres op. Det gøres bedst med smørcreme, synes jeg, og den laves af: 

200 g smør
200 g palmin
400 g flormelis 
2-3 spsk mælk

Pisk palmin og smør sammen i 10 minutter i en røremaskine. Det er vigtigt, at du pisker i samtlige 10 minutter, da smørcremen ellers bliver ved med at være gul (som smør) Efter 10 minutter er cremen hvid som sne :-) Bland herefter flormelis og mælk i og vend eller pisk det sammen til cremen er jævn og glat. Cremen skal være blød nok til, at du kan smøre den ovenpå og rundt om kagen uden, at den hiver fyldet med ud. 


Nu skal kagen igen på køl mindst en time, og så skal du lave endnu en portion smørcreme og smøre den op igen, så du ikke længere kan se kagen igennem smørcremen. 


Efterfølgende skal kagen overtrækkes med fondant. Det har jeg vist flere andre steder her på bloggen, så det bliver du forskånet for her.


Verdenskortet er også lavet i fondant, som jeg selv har lavet og indfarvet med Wiltons farvepasta. Den farver ekstremt godt. Jeg har brugt spiselig lim på bagsiden af kontinenterne, for at få dem til at sidde fast på kagen.


Her er kagen med verdenskortet limet på. Det ligner da meget godt ikk?

  

 Figurerne til kagen er også lavet af fondant, som jeg har indfarvet. Kufferten var dog så stor, at jeg valgte at fylde den med rester fra kagebundene blandet op med smørcreme. Den brune farve fik jeg, ved at blande kulør i fondanten.


Det var første gang, at jeg skulle lave en figur, så jeg fandt et par videoer på Youtube, som jeg kunne bruge som inspiration. Her er det færdige resultat.


Så skulle figurerne sættes fast på kagen. Dette gjorde jeg med tandstikkere.


Manden (min far Robert) fik også en golftaske og et par spillekort med sig ud i verden, da han elsker både golf og bridge.


Og her er så den færdige kage, som blev modtaget med stor begejstring både hos min far og resten af fødselsdagsselskabet :-)


Pisk palmin og smør sammen i 10 minutter i en røremaskine. Det er vigtigt, at du pisker i samtlige 10 minutter, da smørcremen ellers bliver ved med at være gul (som smør) Efter 10 minutter er cremen hvid som sne :-) Bland herefter flormelis, mælk og vanilieessens i og vend eller pisk det sammen til cremen er jævn og glat. Du kan sagtens lave hele portionen nu, og så bare gemme resten til dagen før brylluppet, hvor du skal dekorere kagen. Smørcremen bliver meget hård i køleskabet, så tag den ud et par timer før, du skal bruge den, og pisk den evt. igennem med en skefuld mælk eller to, til den har den rette konsistens igen.
- See more at: http://udeoginde.blogspot.dk/#sthash.0BSsjasb.dpuf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar